På trods af corona-nedlukningerne har vi i Hornsyld IF stadig ting at glædes over!

Mandag d. 7.12.20 modtog HIF’s Volleyballafdelings damehold en velfortjent pris som årets hold ved Hedensted Awards 2019. Prisen er uddelt med baggrund i holdets udvikling og fantastiske sammenhold. Anfører Britt Harboe modtog prisen på holdets vegne ved en ceremoni afholdt i ‘Coronastil’ i Hornsyld Idrætscenter. Patricia Serritslev modtog på holdets vegne blomst fra HIF’s formand. Vi er SÅ stolte over, at lige netop vores damehold blev modtager af prisen – STORT tillykke til dem.